Cimpning - når en våd høst er penge værd

Cimpning - når en våd høst er penge værd
Projektansvarlig

Høst og opbevaring af crimpet vådt korn er en interessant mulighed under økologiske forhold. Tidlig høst er endvidere en fordel med hensyn til etablering af efterafgrøde eller bekæmpelse af rodukrudt, hvilket igen er væsentlige faktorer for at få sædskifte og næringsstofbalance til at fungere bedst muligt under økologiske forhold. Crimpning er også en oplagt teknologi til at konservere proteinrige hestebønner og lupiner, som ofte bliver høstet med en høj vandprocent. Flere økologiske kvægbrugere, som har crimpet korn, lupiner og hestebønner med et højt vandindhold, har dog rapporteret om problemer med kvalitet og holdbarhed af afgrøderne, og der er stor usikkerhed om, hvilken metode og ensileringsadditiv, der giver det bedste resultat.

På den baggrund er formålet med projektet at:

-       At undersøge effekten af økologisk godkendte ensileringsadditiver på kvalitet og holdbarhed

-       At undersøge protein- og energiværdi til malkekøer af crimpede partier af tidligt høstet korn samt lupiner og  
    hestebønner

-       At analysere ensileringskvalitet, holdbarhed og opbevaringstab af crimpede partier

-       At lave kalkuler over foderprisen baseret på data fra de medvirkende kvægbrug

-       At formidle resultater og erfaringer til økologiske mælkeproducenter

Projektet gennemføres i samarbejde med 8-10 økologiske mælkeproducenter, som crimper korn- og proteinafgrøder. Desuden indgår firmaet Bulldog Agri, som forhandler udstyr og rådgiver om crimpning. Projektet etablerer et analyseprogram, som følger ensilering, stabilitet og foderværdi af de færdige partier. På tre af kvægbrugene gennemføres specifikke undersøgelser vedrørende ensileringsmidler.

Crimpning af økologiske korn- og proteinafgrøder kræver tæt styring

En spørgeundersøgelse blandt 15 økologiske mælkeproducenter giver blandede erfaringer med crimpning af korn- og proteinafgrøder, og 10 af de interviewede besætninger har oplevet uønsket varmedannelse og svampevækst i stakken.

Crimpning - når en våd høst er penge værd

Roll up 60 x 200 cm

Crimpning, når en våd høst er penge værd

Roll up 80 x 200 cm

Crimpning - når en våd høst er penge værd

Afsluttende rapport, FØL 2013

LD slutrapport

Afsluttende rapport 2013 for projektet Crimpning - når en våd høst er penge værd